Inspiration til den gode tale

Arbejd systematisk - to tilgange

Når du kender jeres mål med talen, kan du begynde at bygge den op. Formålet med en tale kan være at formidle et budskab eller en følelse af fællesskab eller noget helt tredje. Det væsentlige er, at I er bevidste om, hvilket aftryk I ønsker at sætte. Med andre ord: Hvem vil I "flytte" og hvorhen?

Her præsenterer vi to forskellige retoriske modeller. Den første stammer fra nyere tid og USA . Den anden fra antikken i Italien. 

’HEY! YOU! SEE! SO!-modellen: 

Det er en enkel model med en fast struktur for talen:

Hey: Anslag/opmærksomhed, måske et overraskende udsagn.

You: Hvorfor er I (lytterne) vigtig i forhold til det her emne?

See: Talens emne foldes ud.

So: Opsamling og konklusion

Ciceros retoriske pentagram (femkant): 

En måde at arbejde systematisk med dit aftryk er at anvende den retoriske femkant (pentagram), som er udviklet af Cicero, en romersk politiker og retoriker, der levede i år 106-43 fvt.

Det er en model over fem elementer, der indgår i kommunikationen imellem mennesker. Det helt væsentlige er, at de enkelte hjørner har indflydelse på hinanden. Den sproglige udformning af kommunikationen afhænger af modtageren, men også af de omstændigheder kommunikationen er underlagt: der er således forskel på, om kommunikationen foregår i en video, mail eller ansigt til ansigt. Netop fordi modellens forskellige elementer påvirker hinanden, er der streger inde i pentagrammet.

Alle gode taler starter med at stille sig selv spørgsmålet ”hvorfor tale?”

Gennemgå hvert punkt for talen i din forberedelse:

1. Hvem er du som afsender – har du flere roller?

Hvad er dit mandat? Er du forbundet med særlige egenskaber, som kan styrke eller svække dig som afsender? Er der særlige værdier, du er rundet af – eller den organisation, du repræsenterer, er rundet af? Hvordan kommer de til udtryk? Giv noget af dig selv – vær personlig uden at blive privat. Din tale må med andre ord ikke blive generisk, så den lige så godt kunne holdes af en anden, den skal forbinde sig til dig som afsender.

Etos og troværdighed (tillid) er afgørende her.

2. Hvem er modtager – hvor meget ved du om dem, der lytter?

Jo større indsigt, jo mere målrettet kan talen blive. Sammensathed i modtager er en generel udfordring, som kan imødekommes gennem italesættelse, f.eks. ”rent statistisk vil xx % af jer, der lytter med, være …”. Desuden kan det være en fordel at italesætte den kritik, som publikum kan sidde med, f.eks. ”nu sidder nogle af jer måske og tænker …”.

Tænk hele tiden over, hvordan du gør din tale vedkommende for din tilhører. ”Hvad betyder det for mig?” kan også bruges i forbindelse med taler.

Og husk Kierkegaards udødelige citat:

”For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer.”

3. Hvad er emnet – hvilke budskaber vil du have ud?

Emnet er som regel den del af talen, vi bruger alt vores opmærksomhed på. Og selvfølgelig skal vi have styr på indholdet i vores tale. Tænk gerne over et enkelt hovedbudskab, som er det, du allerhelst vil have, tilhører tager med sig. Vi fortaber os ofte i vores egen viden, men når vi tvinger os selv til at kondensere budskabet, bliver vi skarpe på, hvad der er vigtigst. Udfordr dine teser og argumenter – hvad ville kritikeren sige? På den måde kommer du hele vejen rundt om dine budskaber og styrker din argumentation.

Logos (dvs. fornuft eller logik) er i fokus her.

4. Hvilket sprog bruger du – hvordan leverer du dit budskab?

Sproget og leveringen er det, der skaber merværdi, og som ofte tilfører en tale personlighed, stemning og i sidste ende afgør, om den er mindeværdig. Det er med andre ord ikke ligegyldigt, hvordan du leverer dit budskab, og grundreglen er, at en tale aldrig må kunne reduceres til en pdf, som tilhører selv kunne læse.

Generelt husker vi med følelserne, og det kan derfor altid betale sig at tale til tilhørers følelser. Overvej, hvilken stemning, du gerne vil formidle, og tænk det ind i din tale. Tal om rigtige mennesker eller om en egenoplevelse. Mal billeder med dine ord, som din tilhører kan se for sig. Brug gentagelser. Begræns brugen af tal og husk at forklare de tal, du vælger at tage med. 

Patos (dvs. følelser) er i fokus her.

5. Hvad er omstændighederne for talen – hvordan er rammerne for talen?

Omstændighederne er rammen for talen. Skal du holde den foran et livepublikum, transmitteres den på skærm eller noget tredje. Tænk situationen igennem. Hvordan træder du op på scenen, hvis der er sådan en? Hvordan tiltaler du publikum? Er der andre taler før din osv. Rammen kan ofte virke irrelevant, men den kan omvendt forstyrre dig og dit budskab, hvis du ikke er forberedt på den.

Din vejtrækning og din start er ofte det, der sender dig godt på vej. Træk vejret. Kom godt fra start. Hold pauser. Tag din tid. Og tænk over din afslutning. Sæt dit punktum med manér.

Og endelig; gør det til en vane at få feedback fra et menneske, du har tillid til.

• Tips: Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet har udviklet Røst en taleskole for unge med gode tips til alle aldersgrupper: http://xn--rst-0na.dk/tips-til-din-tale/

God fornøjelse med din tale.