Materialer til Her gror vi-projekter

Her på siden finder I information om udbetaling af støtte, projektjusteringer og kommunikation for projekter, der har modtaget støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje.

Projektopfølgning

Hvordan følger vi jeres projekt, når I har fået støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje? Hvilke betingelser stiller vi for støtten? Hvordan skal I forholde jer ved eventuelle ændringer i projektet? Og hvordan får i støtten udbetalt? Find mere information her på siden og se videoen om projektopfølgning, justeringer og udbetalingsanmodninger herunder:

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Senior projektkonsulent Marie Høstrup Andersen gennemgår i denne video det formelle i forhold udbetaling af støtten og eventuelle projektjusteringer.

Se alle støttede Her gror vi-projekter 

Find kontaktlister på støttede projekter nederst på siden.

Udbetaling af støtte

Tidslinje_udbetaling_HGV

Åbn grafik

Anmod om udbetaling af støtte via 'Din ansøgning' 

Slutregnskabet skal stilles op med regnskabsposter, som matcher og er sammenlignelige med budgetposterne i jeres ansøgningsbudget og med evt. godkendte budgetjusteringer. Slutregnskabet skal ikke revideres. Der er ikke en skabelon til slutregnskab, mens I skal benytte vores skabelon til slutrapport:

Slutrapport (skabelon)

Projektjusteringer

Støttede projekter skal gennemføres som beskrevet i ansøgningen, men det er vores erfaring, at projekter ikke altid går helt som planlagt. 

I projektopfølgningen skelner vi mellem større og mindre projektjusteringer:

  • Større justeringer i projektet kræver Nordea-fondens godkendelse. Husk at kontakte os i god tid, så vi kan nå at behandle anmodningen, før eventuelle ændringer iværksættes.
  • Hvis der sker mindre justeringer i projektet, så skal Nordea-fonden blot orienteres – f.eks. i slutrapporten eller via ansøgningsportalen.

Se herunder, hvornår der er tale om større og mindre justeringer: 

Betingelser for uddelingen kan ikke indfries

Hvis I ikke kan opfylde betingelserne for uddelingen (se jeres uddelingsbrev), så er det en større ændring, og I skal kontakte os hurtigst muligt. I tilfælde af, at betingelserne for uddelingen ikke kan indfries, så er der en stor risiko for, at projektet ikke kan gennemføres, og at støtten derfor bortfalder.

Budgetmæssige ændringer
Spørgsmål   Svar
Vi har fået yderligere støtte til projektet fra andre kilder og kan nu realisere et mere ambitiøst projekt (større anlæg, flere faciliteter, flere aktiviteter). Er det ok med Nordea-fonden?   Tillykke! Vi vil gerne orienteres, hvis det sker. Det er skønt, når der skabes grobund for endnu flere gode liv. Vær opmærksom på kreditering og logo-hierarki, f.eks. at dem der bidrager med flest penge nævnes først i krediteringen og evt. med størst logo.
Hvordan forholder vi os, hvis vi ikke kan overholde ansøgningsbudgettet og har et overforbrug?  

Hvis potentielle overskridelser er større end 10 pct. af uddelingsbeløbet fra Nordea-fonden, er der tale om en større ændring, som forudsætter Nordea-fondens godkendelse. Ved overskridelser på under 10 pct. af uddelingsbeløbet, skal vi blot orienteres.

Nordea-fonden kan ikke tildele tillægsbevillinger.

Hvordan forholder vi os, hvis vi ikke kan overholde ansøgningsbudgettet og har et underforbrug?  

Vi kan ikke udbetale til overskud. Det betyder, at vi kun udbetaler den støtte, som I rent faktisk bruger på projektet. Realiserer I projektet for færre midler end det bevilgede beløb, er det altid en større ændring, og I skal forvente en udbetaling tilsvarende det anvendte beløb og tilbagebetaling eller bortfald af overskydende støtte.

Hvordan forholder vi os, hvis en budgetpost i ansøgningsbudgettet bliver enten dyrere eller billigere?  

Hvis en budgetpost ændrer sig med mere end 10 pct. i forhold til det budgetterede (højere/lavere, dyrere/billigere), så er det en større ændring, som forudsætter Nordea-fondens godkendelse, og vi skal anmodes om en projektjustering i god tid. 

Hvis ændringen er mindre end 10 pct., så er det en mindre ændring, som I kan foretage og orientere os om efterfølgende.

Tidsmæssige ændringer
Spørgsmål Svar
Hvordan forholder vi os, hvis projektets tidsplan trækker længere ud end planlagt?

Anmod os om projektforlængelse (ændret slutdato), hvis forlængelsen er mere end 6 måneder og fortæl os om baggrunden og formål med en eventuel projektforlængelse.

Hvis projektforlængelsen er mindre end 6 måneder, skal I ikke kontakte os.

Hvordan forholder vi os, når myndighedsgodkendelsesprocessen trækker ud? Orientér os om forventet tidshorisont. Vi udbetaler først støtten til projektet, når alle tilladelser er i hus
Målsætninger kan ikke realiseres
Spørgsmål Svar
Hvordan forholder vi os, hvis projektets målsætninger ændrer sig?

Hvis det er små ændringer i projektets målsætninger, så behøver I ikke kontakte os på forhånd men blot beskrive ændringen i slutrapporten. F.eks. hvis I i ansøgningen havde sat jer for at lave ti aktiviteter i løbet af det næste år, men det viser sig, at I kun kan gennemføre ni aktiviteter. Det er stadig det samme projekt.

Hvis I derimod vil gennemføre en helt anden aktivitet, som I ikke har beskrevet i ansøgningen, så anser vi det for at være en større ændring, og I skal kontakte os og anmode om en projektjustering.
Kontakt os

Har I spørgsmål eller projektjusteringer, så kontakt os via 'Din ansøgning' eller på hergrorvi@nordeafonden.dk.

Kommunikation

Vi hjælper jer med at kommunikere jeres projekt, så I kan komme godt i mål - og måske også inspirere andre, der drømmer om at realisere et projekt. 

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Kommunikationskonsulent Thomas Houkjær giver i denne video gode tips til hvordan man laver en god kommunikationsplan og en skarp pressemeddelelse.

I skal gøre fire ting:

1. Sende en pressemeddelelse om støtten til jeres projekt

Støtten til jeres projekt er en rigtig god nyhed, som I skal forsøge at få fortalt i jeres lokale medier. Sådan gør I:

  1. Skriv en nyhed med citat fra Nordea-fonden (find i skabelonen nedenfor). I kan benytte jer af vores skabelon eller udarbejde jeres egen. 
  2. Tag et godt foto. Husk at skrive, hvem der er på, og hvor det er taget. 
  3. Kontakt jeres lokale medier med nyheden inkl. foto.

Download skabelon til nyhed

2. Udarbejde en kommunikationsplan

Som støttemodtager skal I udarbejde en kommunikationsplan, der giver overblik over de vigtigste kommunikationsaktiviteter. Det kan både være kommunikation målrettet medier, brugere og samarbejdspartnere. 

Med kommunikationsplanen får I et redskab, der kan synliggøre jeres projekt, og vi kan give jer sparring.

I kan benytte vores skabelon eller udarbejde jeres egen, der som minimum skal inkludere følgende:

Hvornår Hvornår finder aktiviteten/handlingen sted?
Hvad: Aktivitet/handling Hvilken aktivitet/handling er der tale om?
Hvem: Målgruppe Hvem er målgruppen - og hvad er budskabet?
Hvor: Platform/medie Hvor skal aktiviteten/handlingen kommunikeres?
Hvem: Ansvarlig Hvem er ansvarlig for aktiviteten/handlingen?

Download skabelon til kommunikationsplan

Send jeres kommunikationsplan til os på hergrorvi@nordeafonden.dk senest 8. marts 2024.

Find inspiration i eksempler fra lignende projekter, der har fået støtte:

3. Tag et før og efter-billede

Et foto siger mere end 1.000 ord. Og Nordea-fonden vil løbende kommunikere om projekter, der har modtaget støtte fra Her gror vi-puljen.

Til det skal vi bruge gode billeder - og især billeder, der viser de forvandlinger, som projekterne medfører. Derfor vil vi bede jer om at tage et før-billede og et efter-billede

Tag de to billeder på samme lokation, så forvandlingen er tydelig. Og hav gerne mindst to personer med på billederne. I er meget velkomne til at tage rekvisitter/ting med på billeder, der viser, hvad I har fået støtte til (f.eks. haveredskaber, planter, udstyr etc.). 

  • Før-billede indsender I sammen med jeres kommunikationsplan. 
  • Efter-billede indsender I sammen med jeres slutrapport. 

Husk at indsende samtykkeerklæringer sammen med jeres billeder ved at få alle medvirkende til at underskrive denne digitale samtykkeerklæring.

  • Gigantkort
    I kan bestille et gratis gigantkort med jeres organisations/foreningsnavn og støttebeløb, som I bl.a. kan bruge til før-billedet. Bestil det ved at skrive til hergrorvi@nordeafonden.dk. Skriv "Bestilling af gigantkort" i emnefeltet og skriv jeres adresse, organisations/foreningsnavn, tlf.nr. og navn i mailen.
4. Kreditere Nordea-fonden 

Det er et krav, at I krediterer Nordea-fonden for den støtte, I har modtaget. Det krav stiller vi blandt andet for at sikre bred synlighed, så andre kan blive inspireret til at søge støtte. På den måde bidrager I til, at flere gode projekter realiseres. 

  • Kreditering på skrift
    Husk at nævne Nordea-fonden i alle materialer vedr. projektet: Fx nyheder, plakater, infotavler, hjemmeside mm. Skriv at projektet realiseres med støtte fra Nordea-fonden. 
    I er også velkomne til at indsætte vores logo, som I finder her på siden
     
  • Nævn os på sociale medier

    Nævn @Nordea-fonden i opslag vedr. projektet på jeres sociale medier.
    Find os på: FacebookInstagramLinkedIn og Twitter
     

  • Fysisk kreditering
    I kan bestille et gratis træskilt med Nordea-fondens logo, som I kan sætte op et synligt sted, hvor projektet foregår. Træskiltet måler 30x14 cm. Bestil det ved at skrive til hergrorvi@nordeafonden.dk. Skriv "Bestilling af træskilt" i emnefeltet og skriv jeres adresse, organisations/foreningsnavn, tlf.nr. og navn i mailen.
Træskilt

Inspiration

  • Pjece om frivillige
    Københavns Universitet samler i denne korte pjece relevant viden og gode råd om frivillige fra tidligere temapuljer støttet af Nordea-fonden.
  • Miniguide til bæredygtighed
    Med miniguiden til bæredygtighed vil vi inspirere til konkrete handlinger, der fremmer miljømæssig og social bæredygtighed samt ordentlig ledelse.
  • Biodiversitet i lokale projekter
    Hjemmehørende planter, insekthoteller, vandhuller og lokale biodiversitetsambassadører. Der er masser af veje til at fremme biodiversiteten i jeres projekt. Vi har samlet inspiration og gode råd til at gøre det i praksis.
  • Inddragelse i lokale projekter
    Forslagsbokse, ønskefester eller workshops? Der er mange måder at involvere lokalsamfundet på. Her har vi samlet gode råd fra tidligere støttede Her gror vi-projekter til at skabe lokal opbakning.  

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.