FLUGT støttes med 25 mio. kr.
25 mio. kroner i støtte fra Nordea-fonden vil gøre Danmarks nye museum for flygtningehistorier til et formidlingsmæssigt fyrtårn i det danske museumslandskab.
Museet formidler historien om de 250.000 civile tyskere, der flygtede til Danmark i slutningen af Anden Verdenskrig, hvoraf 35.000 endte i Oksbøllejren. Historien bruges som et afsæt til også at fortælle om de flygtninge, der er kommet hertil fra bl.a. Vietnam, Bosnien og Syrien i nyere tid.
Gennem personhistorier vil formidlingen gøre statistikker og tal til mennesker, og perspektivere og nuancere et af vor tids mest omdiskuterede emner.
Museets gæster vil således blive ført rundt i området, hvor Oksbøllejren lå. Bl.a. til der, hvor der dengang var en kirke. Her vil hvide markeringer vise, hvor gæsterne ”træder ind”, og audioguiden aktiverer en lydkulisse, som giver illusionen af at stå i et højloftet kirkerum. Kirken er bare et af mange eksempler på, hvordan FLUGT kommer til at arbejde med et udstillingsdesign, som nedbryder grænserne mellem inden- og udendørsformidling, aktiverer alle sanser, og skaber rum for refleksion.
Nordea-fonden har tidligere støttet udstillingen i Tirpitz, som Vardemuseerne også står bag. Tirpitz har siden åbningen i 2017 haft cirka 900.000 besøgende.
Foruden Nordea-fonden støttes FLUGT af:
Den danske stat, den tyske stat, Varde kommune, delstaten Schleswig-Holstein, Augustinus Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, Michael Jebsen Fonden, Herman Niermann Stiftung og William Demant Fonden.
Kort og kontant
Vardemuseerne
2021/2022
25,1 mio. kr.
Få mere at vide
Vardemuseerne
2265 5204