100 mio. kr. uddeles nu til erhvervs- og FGU-skoler i hele landet
30 erhvervsskoler og FGU-institutioner får støtte fra Nordea-fonden til at investere i mere moderne værktøj, nye teknologier og grøn omstilling. Adm. direktør Henrik Lehmann Andersen håber, at den historisk store pulje vil få flere unge til at blive faglærte.
Mere attraktivt for unge at blive faglært
CNC-fræsere, 3D-printere, fiberskærere, elektriske markrobotter, droner og elbilsplatforme. Det er et lille udpluk af det nye udstyr, der er på vej til de i alt 30 erhvervsskoler og FGU-institutioner, som nu modtager støtte fra Nordea-fondens Værkstedspulje. Midlerne skal bl.a. gå til bedre faciliteter og opkvalificering af undervisere og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.
Samlet får 20 erhvervsskoler og 10 FGU-institutioner – fordelt på i alt 57 lokationer rundt omkring i landet - del i puljen på i alt 100 mio. kr.
Uddelingen på de 100 mio. kr. bliver positivt modtaget i regeringen.
Nye grønne laboratorier og innovationsrum
Fællesnævneren for mange af støttemodtagerne er, at deres projekter er drevet af høje faglige ambitioner og innovation, ligesom der er et stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.
College360 i Silkeborg har planer om at etablere demolabs med simulationsmaskiner, hvor elever kan øve sig i at smede, lakere eller svejse i den virtuelle verden. Mens Roskilde Tekniske Skole (EUD) får støtte til et nyt energihus, der bl.a. kommer til at demonstrere de grønne energiformer og løsninger for el- og vvs-uddannelserne.
Hos EUC Syd i Sønderborg vil der blive skabt et topmoderne multiværksted for tømrer- og mureruddannelsen. Værkstedet vil samtidig fungere som et showroom for lokale virksomheder, der er nysgerrige på solceller, mindre klimabelastende udstyr og kunstig intelligens.
Solceller, regnvandsopsamling og mindre CO2-udledning
Der bliver arbejdet med bæredygtighed på mange fronter i de støttede projekter. Værksteder etableres eller opgraderes i miljøvenlige materialer som f.eks. genbrugsmaterialer, certificeret træ og halm. Samtidig etableres der solceller på taget af bygninger og regnvandsopsamling, som kan bruges til f.eks. vask af biler, vanding af forsøgsmarker og toiletskyl.
Den grønne bevidsthed præger også prioriteringerne, når det gælder indkøb af maskiner og udstyr, som kan være med til at nedbringe CO2-udledning, energiniveau og udledning af miljøfarlige og forurenende materialer fra værkstederne.
Social ansvarlighed er en vigtig drivkraft
En lang række erhvervsskoler og FGU-skoler, der modtager støtte fra værkstedspuljen, har også et stort fokus på social ansvarlighed. Det afspejles f.eks. i, at værkstederne indrettes med udstyr, som understøtter et mere sikkert arbejdsmiljø.
Samtidig har mange skoler fokus på en bred brugerinddragelse af både elever og undervisere, og at flere værksteder skal være åbne for mange brugere, f.eks. brobygningselever, ungdomsskoler, skolehjemselever eller aftenskoler.
Kort og kontant
100 mio. kr.