Naturklubber

Børn i udsatte boligområder kommer langt mindre ud i naturen end andre børn. Red Barnet vil med 10 naturklubber give børnene bedre adgang til det fri, nye fællesskaber og øget trivsel.

Hvad er formålet

Naturklubber skal motivere udsatte børn og deres familier til at bruge naturen, da alle erfaringer viser, at naturen i sig selv og fælles aktiviteter i det grønne øger trivslen og giver nye kompetencer.

Hvorfor støtter vi

Naturklubber vil give børn og voksne gode, fælles oplevelser i og med naturen. Det vil styrke deres viden om naturen og de mange muligheder, som den rummer for et aktivt friluftsliv.

10 Naturklubber i hele landet

Snobrød ved bål, fisketure eller en skovtur med madkurv er oplevelser, som børnefamilier i udsatte boligområder sjældent eller aldrig får. Familierne kender måske ikke til mulighederne i den bynære natur, eller de har ikke overskud til at tage af sted.

Om Naturklubber

En naturklub består af 10 frivillige og 30-40 børn, der mødes en gang om ugen og udforsker forskellige naturtemaer. I alle aktiviteter vil der foruden læring om naturen være fokus på fællesskab, inddragelse og social læring.

En gang om måneden inviteres familierne med på en tur, som børnene står for, naturligvis med hjælp fra Red Barnets frivillige. Der er for eksempel fisketur eller skovtur med mad ved bål og sjove lege.

Efter hver sæson formidler naturklubbens frivillige kontakt til det organiserede lokale friluftsliv, f.eks. spejdere. På den måde får børnene en tilknytning til det danske foreningsliv.

Red Barnet etablerer nu 10 naturklubber, der skal motivere udsatte børn og deres familier til at bruge naturen, da alle erfaringer viser, at naturen i sig selv og fælles aktiviteter i det grønne øger trivslen og giver nye kompetencer.

Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, glæder sig over, at klubberne nu bliver en realitet takket være støtte fra Ole Kirk’s Fond, Nordea-fonden, Lemvigh-Müller Fonden og Friluftsrådet.

"Der er et stort behov for naturklubber, der introducerer børn og unge i udsatte boligområder til naturen både som et særligt rum, men også som ramme for nye fællesskaber, der kan styrke deres sociale kompetencer, øge trivslen og give dem muligheder for at klare sig godt senere i livet. Derfor er jeg så glad for, at vi i et ambitiøst samarbejde med fondene og Friluftsrådet nu får mulighed for at lave naturklubber, der styrker både den enkelte, relationerne og fællesskabet. Der er brug for et initiativ som dette, hvis udfordringerne i ghettoerne skal løses konstruktivt. Vi skal opbygge, ikke nedbryde," siger Jonas Keiding Lindholm.

Naturen som social løftestang  

Naturklubberne bygger på Red Barnets mere end 10 års erfaringer med at bruge natur og friluftsliv som ramme for positive fællesskaber og som social løftestang også for børn i storbyernes udsatte boligområder.

"De lærerige oplevelser og de nye fællesskaber i naturklubberne kan være med til at øge rigtig mange børns – og i sidste ende mange familiers – livskvalitet og skabe en varig, positiv effekt. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu kan indgå i dette ambitiøse samarbejde med Red Barnet", siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør for Ole Kirk’s Fond.

Også Nordea-fonden ønsker at støtte netop børn i udsatte boligområder.

"Naturklubber vil give børn og voksne gode, fælles oplevelser i og med naturen. Det vil styrke deres viden om naturen og de mange muligheder, som den rummer for et aktivt friluftsliv," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Ole Kirk’s Fond støtter projektet med 4 millioner kroner, Nordea-fonden med 3,75 millioner kroner, Lemvigh-Müller Fonden med 1.500.00 kroner og Friluftsrådet med 850.000 kroner. Den samlede bevilling er dermed på over 10 millioner kroner til projektet, som løber over fire år.

Projektet kommer til at foregå i tæt samarbejde med en række almene boligselskaber. Der er allerede indgået samarbejdsaftaler med boligselskaberne VIBO, BOSJ og AAB. 

Red Barnet har generelt fået et større fokus på klima og lært at naturaktiviteter giver mening for frivillige. Derfor vil erfaringerne med naturfokus fra 2023 indgå i Red Barnets tilbud med Familieoplevelsesklubber og fremover integrere 2 ud af de 7 etablerede naturklubber.

Kort og kontant

Projektnavn
Naturklubber
Projektejer

Red Barnet

Projektperiode
2018-2021
Støttet med

3,75 mio. kr.

Samlet budget

10,9 mio. kr.

Få mere at vide

Sara Kudsk-Iversen
Projektleder

Red Barnet

3090 1581

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.