Holmegaard Outdoor

På Holmegaard Værk fortælles i korte podcasts historien om glasset, designet, kunsthåndværket og det hårde arbejde på fabrikken. Men historierne stopper ikke, når man forlader glasværket, for landskabet omkring værket har også været med til at definere Holmegaards historie.

Hvad er formålet

Med afsæt i de kulturhistoriske udstillinger på Holmegaard Værk udvikles podcastfortællinger på vandreruter, der forbinder, tydeliggør og åbner de besøgendes øjne for sammenhængen mellem museets indhold og det omkringliggende landskab.

Hvorfor støtter vi

Projektet aktiverer et spændende landskab og naturområde, som i dag ikke bliver brugt til kulturhistoriske og rekreative friluftsaktiviteter i det omfang, det har potentiale til. Vandreruter og podcastfortællinger er både henvendt til lokale brugere og besøgende. Derudover er det positivt, at der rækkes så stærkt ud til lokale skoler, frivillige og borgere.

Natur og kulturhistorie bindes sammen 

Historierne stopper ikke, nåman går ud ad døren til Holmegaard Værk. For Holmegaard Mose og Glasbyen omkring glasværket er i lige så høj grad som glasproduktionen i fabrikken en del af historien.

Mosen var med den livgivende tørv essentiel for at glasværkets ovne, men den gav samtidig lys og varme til hele området og fra dens dyb kendes nogle af stenalderens smukkeste skatte og bopladser, der i ekstra- ordinært omfang netop her beretter om det kreative menneske gennem 10.000 år.

Glasbyen opstod da erfarne glasmagere fra fjerne egne for 200 år siden blev hentet til Holmegaard. Det var nødvendigt, at medarbejderne var tæt på glasovnene så arbejdet kunne påbegyndes, så snart glasmassen var klar. Derfor blev der i forlængelse af fabriksbygningerne bygget boliger, en kro, et marketenderi og en skole, samt nyttehaver med dyrehold, så arbejderne kunne være selvforsynende.

Med 3,4 mio. kr. i ryggen fra Nordea-fonden kan Holmegaard Værk nu fortælle den historie i et helt nyt udendørs projekt, der bærer navnet 'Holmegaard Outdoor'. Museumsdirektør, Keld Møller Hansen, fortæller:

Med Holmegaard OUTDOOR udvikler vi oplevelsen på Holmegaard Værk til også at omfatte mosen og glasbyen. Det er jeg utroligt glad for, for dermed får vi fortalt hele historien og vigtigst, vi gør det i tæt samarbejde med vores mange frivillige og de mennesker som bor og lever her.

Også Nordea-fonden er begejstret for at være en del af projektet:

Holmegaard OUTDOOR er et ambitiøst projekt, der på bedste vis skal binde historierne fra den omkringliggende natur sammen med museets. Området er frit tilgængeligt for alle der ønsker at komme ud i det fri - som nu samtidig kan få kulturhistorien helt tæt på,
fortæller Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.
De fem vandreruter rummer hver sit tema:
  1. Holmegaard Moses brug gennem 10.000 år.
  2. Festerne i Glasbyen, inspiration til liv og glade dage.
  3. Mosens kulinariske gaver, brug mosens og skovens planter.
  4. Den store stenaldertur.
  5. Holmegaard – den lokale historie.

Formidling i samarbejder med lokalsamfundet

For at komme i mål med projektet vil Holmegaard Værk etablere et ambitiøst borgerindragelsesprojekt, som skal munde ud i en række tematiske podcast-baserede vandreruter. Dette sker via samarbejde med lokale og frivillige aktører. Projektleder på Holmegaard Outdoor, Beate Godtfredsen, forklarer:

Det er særligt vigtigt for os, at finde frem til de fortællinger og erindringer som mosen og området omkring Holmegaard Værk gemmer på. Vi ønsker at komme tæt på der, hvor historien fandt sted og forevige de stemmer, der har haft stor betydning for det tidligere værks storslåede historie.

Holmegaard Outdoor vil munde ud i seks podcastruter og en podcastserie omhandlende alt fra stenalder, natur, historie til fortællinger om myter og mosevæsner. Formålet er, at ruterne skal udvide Holmegaard Værks nuværende museumsoplevelse ved at formidle historien lige dér, hvor den har fundet - og finder - sted.

Projektet gennemføres i tæt samarbjede med Holmegaard Gods, Naturstyrelsen, Næstved Kommune, Naturfreningsforeningen.

Bliv en del af historien

Ligger du inde med en historie, fortælling eller viden om mosen og værket, som du tænker kunne være interessant for projektet, er du meget velkommen til at kontakte projektleder, Beate Godtfredsen, på telefon +45 31 52 30 06 eller på mail bego@museerne.dk.

Kontakt

none

Lene Rydal Jørgensen

Seniorprojektkonsulent
4070 3796

Kort og kontant

Projektnavn
Holmegaard Outdoor
Projektejer

Holmegaard Værk

Projektperiode
2023
Støttet med

3,4 mio. kr.

Få mere at vide

Beate Godtfredsen
Projektleder

Holmegaard Værk

3152 3006

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.