Fødsel og forældreskab
Projektet ’Fødsel og forældreskab’ giver nye forældre et tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Projektet involverer 800 forældre og 400 nyfødte børn, og og giver dem en tryg start på familielivet.
Formålet med projektet er at skabe en tryg start på familielivet. Det kan være afgørende for kommende forældre at være godt forberedt på en så stor omvæltning, som en fødsel og livet med en lille ny kan være. Projektet tilbyder derfor kommende forældre et forberedelsesforløb, der styrker dem i forældreskabet.
Nordea-fonden støtter projektet, da der i de første leveår lægges fundamentet for et godt liv. Fonden håber, at denne indsats bidrager til, at flere forældre kan føle sig trygge i forældrerollen og dermed styrke familiens trivsel fra start.
Trygge forældre giver børn bedre trivsel
Det kan være afgørende for både mor og far at være godt forberedt på en så stor omvæltning, som en fødsel og livet med en lille ny kan være. Derfor tilbyder projektet 'Fødsel og forældreskab' nybagte forældre et forberedelsesforløb, der styrker dem i forældreskabet. Det skaber trygge familier.
Forældres tilfredshed med fødsel- og forældreforberedelsen har i en årrække været dalende. Det viser de årlige brugerundersøgelser fra Regionerne. Derfor udviklede Center for Forældreskab i samarbejde med Region Nordjylland, Jammerbugt Kommune og Morsø Kommune forældreforberedelsen ’Fødsel og forældreskab’.
Nordea-fonden og Ole Kirk’s fond har støttet hver især projektet med 3,38 mio. kr., mens Helsefonden har støttet projektet med 500.000 kr.
Tiltrængt kvalitetsløft
Projektets forældreforberedelse vil primært bestå af digitale tilbud, hvilket vil give området et tiltrængt kvalitetsløft.
Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, siger om fondens visioner:
I Ole Kirk’s Fond, der er en almennyttig fond stiftet til minde om LEGO® virksomhedens grundlægger, fortæller direktør Karin Skjødt Hindkjær:
”De første år af et barns liv er særligt vigtige for barnets forudsætninger for en positiv udvikling i livet. ’Fødsel og forældreskab’ er en vigtig håndsrækning og livline til nybagte forældre. Forældrene får viden, træning og redskaber, der styrker dem i forældrerollen og deres mulighed for at støtte barnets udvikling, tilknytning og trivsel.”
Opmærksomhed på sårbarhed
For 10-15 % af alle forældre med spædbørn er der perioder, som er præget af sårbarhed. Det kan f.eks. være i form af depression eller tidligere kriser, der med det nye familieliv bliver aktuelle igen.
Programmet ’Fødsel og forældreskab’ indeholder derfor også særlige redskaber målrettet nybagte familier i en sårbar situation.
Baseret på forældres og fagfolks erfaringer
Nye forældre har spillet en afgørende rolle i udviklingen af ’Fødsel og forældreskab’. Nogle er blevet interviewet, andre har deltaget i en følgegruppe. Alt er blevet afprøvet af både forældre og fagpersoner.
Region Nordjylland, Jammerbugt Kommune og Morsø Kommune er partnere i projektet og har været med i udviklingen, så tilbuddene er tilpasset de lokale forhold. I styre- og følgegrupperne er også Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen, Forum for Mænds Sundhed, FALS, FS10, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors og Forældre og Fødsel. Forløbet følges og evalueres af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Kontakt
Kort og kontant
Center for Forældreskab
3,38 mio. kr.
7,8 mio. kr.
Få mere at vide
Center for Forældreskab
2924 5679