FODTEX 2.0

Projektet 'FODTEX' engagerer 15.000 danskere, afvikler 360 aktiviteter og registrerer 45 klubber og 850 spillere i løbet af en treårig periode.

Hvad er formålet

FODTEX 2.0 har til formål, gennem fodtennisaktiviteter, at skabe øget bevægelse blandt danskere, der til hverdag bevæger sig for lidt. For at opfylde dette, vil der dels være fokus på rekruttering og synlighed og dels den organisatoriske udvikling lokalt og nationalt. Samtidig vil projektet have fokus på at skabe samvær og fælleskaber igennem sporten.

Hvorfor støtter vi

Nordea-fonden støtter FODTEX 2.0, da projektet ønsker at motivere flere til at dyrke mere motion, lege og være fysisk aktive som en naturlig del af deres hverdag. 

Nytænkning er vejen frem

Fodtennis Danmark bygger videre på de gode resultater fra det tidligere FODTEX-projekt. Nogle af de primære fokusområder er at engagere 15.000 danskere, afvikle 360 aktiviteter, registrere 45 klubber og 850 spillere. Mål der kræver omstillingsparathed og nytænkning især for at imødekomme corona-restriktioner og massiv nedlukning af foreningslivet.

Flere skal prøve kræfter med fodtennis

Hvad er fodtennis?

Fodtennis ligner på mange måder volleyball – én berøring ad gangen og tre berøringer inden bolden skal spilles over nettet. I stedet for armene, spilles med ben, hoved og bryst, ligesom nettet er sænket til en højde på 1,10m. Der spilles med enten én, to eller tre spillere på hver banehalvdel. Bolden er på størrelse med en fodbold, men dog lidt lettere og med mere friktionsrig overflade. Herudover er det tilladt at bolden rører jorden én eller to gange, inden den returneres over nettet.

Om projektet siger formand for Fodtennis Danmark, Anna A. Friberg følgende:

”Vi skal turde tænke anderledes for at nå projektets mål. Det er der ingen tvivl om, at corona har sat udviklingen et stort skridt tilbage, men vi tror på det. Vi er derfor også særligt glade og stolte over at Nordea-fonden, med sin støtte har vist sin tillid til, at vi kan knække koden. Vi glæder os helt enormt til at komme i gang med arbejdet og give endnu flere mulighed for at prøve kræfter med fodtennis. ”

Nordea-fonden ønsker at motivere flere til at dyrke mere motion, lege og være fysisk aktive som en naturlig del af deres hverdag. Og særligt holdsport drevet af samvær og fællesskab er et vigtigt fokuspunkt.

”Fodtennis er en sjov form for motion, som er nem at komme i gang med, og som også kan spilles af alle. Derfor håber, vi flere danskere nu får lyst til at spille fodtennis”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent
4070 3765

Kort og kontant

Projektnavn
FODTEX 2.0
Projektejer

Fodtennis Danmark

Projektperiode
2021-2023
Støttet med

2,5 mio. kr.

Samlet budget

3,1 mio. kr.

Få mere at vide

Camilla Friberg
Projektleder

Fodtennis Danmark

29740420

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.