Logo og kreditering
Nordea-fonden skal krediteres i kommunikationen af de projekter, fonden støtter. Her er en kort vejledning. Logofil ligger til download i bunden af denne side.
Kreditering af fonden
Når I udarbejder diverse kommunikationsmateriale for et projekt, som realiseres med støtte fra Nordea-fonden, så husk at fortælle, at fonden har støttet det. Det gøres ved at indsætte fondens logo. Vælg den udgave, der passer bedst til jeres medie. Udarbejder I pressematerialer, så er det ikke nødvendigt at indsætte fondslogo. Her er tekstuel kreditering i f.eks. faktaboks eller underrubrik passende.
To logovarianter:
- Primært logo med slogan (tagline) 'Vi støtter gode liv'. Findes i sort og hvid.
Skal være minimum 20 mm. bredt for at kunne benyttes, da det ellers bliver gnidret og ulæseligt. - Sekundært logo uden slogan 'Vi støtter gode liv'. Findes i sort og hvid.
Anvendes kun, hvis logoet skal være meget småt - dvs. min.10 mm. bredt og maks. 20 mm. bredt.
Det sorte logo anvendes på lys baggrund, og det hvide logo anvendes på mørk baggrund. Bemærk at det hvide logo vil fremstå helt hvidt og derfor ikke kan ses, før det indsættes på mørk baggrund.
- Download logoerne i sort og hvid her (png-format til brug i Office).
- Download logoerne i sort og hvid her (CMYK og RGB til professionel brug).
Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl, og send altid brug af logo til godkendelse hos kommunikationskonsulent Signe Balling på sb@nordeafonden.dk.
Video
Fondens logo skal præsenteres i videoer om støttede projekter. Logobrug skal passe til videoens længde og stemning - kontakt os gerne, så vi kan finde en god løsning.
Om fondens logo
Logoets navnetræk har to forbundne o'er. De danner et tegn, der refererer til uendelighedstegnet; den uendelige søgen efter 'gode liv'. Samtidig repræsenterer tegnet forbindelsen mellem fondens fokusområder: At gode liv opnås i samspil mellem ved den enkeltes krop og sjæl og den verden, vi lever i.
Teksten under logoet, fondens slogan, er med til at fortælle, hvad fondens mission er.