Mød Nordea-fonden på Naturmødet i Hirtshals

Mød Nordea-fonden på Naturmødet i Hirtshals 19.-20. maj. Vi stiller skarpt på, hvordan vi får flere ud i det fri, fortæller om puljen 'Mere udeliv i SFO og klub' og giver foreninger svar på, om det er relevant at søge støtte.

Kom i mål med midler fra Nordea-fonden

Har I en god idé til et projekt eller en aktivitet, som skaber fællesskab og aktivitet – men mangler I midlerne?

Måske kan I få støtte fra Nordea-fonden, der støtter projekter og aktiviteter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Både små og store foreninger og organisationer i hele landet kan opnå støtte.

Nordea-fonden besøger Naturmødet i Hirtshals 19. og 20. maj og tilbyder alle foreninger en hurtig vurdering af deres projektidé – og dermed et svar på, om det er relevant at søge støtte. 

Mød Nordea-fonden til en hurtig vurdering på Naturmødet:

  • Torsdag 19. maj kl. 15-16 ved NaTour
  • Torsdag 19. maj kl. 18-18.30 i BIBANA Danmark, Vodbindervej 2
  • Torsdag 19. maj kl. 19-19.30 på Roots
  • Fredag 20. maj kl. 13-13.45 ved NaTour

I kan også få en hurtig vurdering online og inden for 72 timer få svar på, om det er relevant for jer at søge støtte fra Nordea-fonden. 

Se Nordea-fondens støtteområder

Hvordan får vi flere ud i det fri? 

Flere søger oplevelser i det fri, hvor sanserne skærpes, fællesskaberne styrkes og opdagelserne er mange.

Derfor støtter Nordea-fonden projekter og aktiviteter, som øger mulighederne for at komme ud i det fri, og som motiverer flere til et aktivt natur- og friluftsliv. Men hvor er behovene og potentialerne størst?

Kom til dialogmøde med Nordea-fonden på Naturmødet og bliv klogere på fondens støtteområder og bidrag med dine input til, hvad vi skal støtte i kommende år. Vælg ml. ét af tre temaer på mødet:

  1. Vandet som den nye vandring: Hvordan får vi flere ud på og ved vandet?
  2. Byens blå og grønne rum: Hvordan skaber vi rekreative blå og grønne oaser i byrummet?
  3. Natursyn og brugergrupper: Hvordan bygger vi bro ml. forskellige behov og interesser?

Tid og sted: Torsdag 19. maj kl. 17-18 i BIBIANA Danmark, Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals. 

Læs mere om støtteområdet Ud i det fri

Mere udeliv i SFO og klub

Med puljen ’Mere udeliv i SFO og klub’ støtter Nordea-fonden SFO’er, fritidsordninger og klubber for børn i 0. til 6. klasse med mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. til at styrke udeaktiviteter og faciliteter.

Kom til båldialog på Naturmødet, hvor Nordea-fonden fortæller om puljen, støttemuligheder og ansøgningsproces, mens forskere fra Center for Børn og Natur giver anbefalinger til, hvad ansøgere bør overveje i forbindelse med projektidéer og ansøgninger. Vi åbner dialogen omkring bålet, hvor alle er velkomne med både spørgsmål, idéer til og perspektiver på, hvordan flere børn kommer ud i SFO og klub.

Puljen er på 25 mio. kr. og kan søges frem til 30. september 2022. Der kan f.eks. søges til: Faciliteter og udstyr, udendørs aktiviteter og opkvalificering af pædagogiske kompetencer.

Tid og sted: Fredag 20. maj kl. 14-14.45 hos Center for Børn og Natur på Green Square. 

Læs mere om puljen

Kort og kontant

Projektnavn
Nordea-fonden på Naturmødet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.