Når I har modtaget støtte fra Liv i det lokale

Når I modtager støtte fra Nordea-fondens fokusområde Liv i det lokale, kan I med fordel kommunikere projektet, ligesom vi har en række krav til, hvordan I omtaler fonden. Find her information om vores forventninger til jer, der modtager op til 200.000 kr. til et projekt.

Kommunikation af projektet

Nordea-fonden har et almennyttigt formål. Det betyder, at støttede projekter skal være nyttige for samfundet som helhed og være tilgængelige for mange.

Det formål bidrager kommunikation af projektet til. Måske frembringer jeres projekt ny viden. Måske kan andre have glæde af at deltage i projektet. Eller måske kan projektet inspirere andre til at lave noget lignende. 

Derfor opfordrer vi alle støttemodtagere til at fortælle omverdenen om projektet: Fx i forbindelse med offentliggørelse, ved kontakt til lokalpressen og på sociale medier. Få hjælp og inspiration til kommunikationen af jeres støttede projekt i vores kommunikationskit til lokale projekter.

Find kommunikationskittet her

Kreditering af Nordea-fonden

Husk at nævne Nordea-fonden i forbindelse med åbninger, pressekontakt og på materialer. Brug gerne @nordeafonden i opslag på sociale medier. Så kan I være med til at inspirere andre til at søge midler til aktiviteter, der skaber gode liv. 

I kan anvende Nordea-fondens logo på materialer og tryksager mm.

Hent fondens logo her

Bestil et gratis træskilt

I kan også bestille et gratis træskilt med Nordea-fondens logo, hvis I ønsker at kreditere for støtten til jeres projekt et fysisk sted.

Skriv en mail til lividetlokale@nordeafonden.dk og bestil et træskilt. 

Træskilt
Træskilt

Kontakt lokale medier

Det er oplagt at kontakte lokale medier i forbindelse med offentliggørelse eller åbning af projektet for at skabe opmærksomhed omkring det - især hvis projektet indeholder et tilbud, aktiviteter eller arrangementer, som andre kan deltage i. 

Det kan fx være lokal- eller ugeaviser, lokal radio samt i nogle tilfælde regional-tv eller større radiokanaler.

Find inspiration i vores tjekliste til højre samt skabelonen til en pressemeddelelse herunder. 

Hent skabelon til pressemeddelelse her

​Tjekliste til pressekontakt
  • Skriv en nyhed / pressemeddelelse (benyt evt. skabelonen).
  • Skaf et godt foto i høj opløsning.
  • Ring gerne til jeres lokale medie og fortæl historien på 1 minut: Hvem er støttet, hvad skal pengene gå til, hvorfor støtter Nordea-fonden.
  • Send materiale til mediet og spørg til offentliggørelse.
  • Følg op, hvis historien ikke bliver bragt som forventet. 

Bestil materialer

Vi låner jer gerne logomateriale (beach-flag), hvis I afholder arrangementer med mange deltagere; fx koncerter, indvielser, stævner og lignende. 

Beach_flag_materiale

I har også mulighed for at bestille balloner til arrangementer, til uddeling eller pynt. 

Kontakt lividetlokale@nordeafonden.dk for at bestille materialer.

Bestil materialer i god tid. Tidligst en måned før, og senest 14 dage før I skal bruge dem, så vi kan nå at sende tingene til jer.

Revision

Vi udtager løbende projekter til stikprøvevis revision, så vi sikrer at støtten bruges i henhold til projektbeskrivelsen. Husk derfor altid at gemme alle bilag som dokumentation for jeres afholdte udgifter i forbindelse med projektet.

Revisionen foretages af en ekstern revisor efter aftale med os. 

Hvis dit projekt udvælges til revision, hører du fra revisoren. Vi afholder udgifterne hertil.

Indberetning til SKAT

Nordea-fonden indberetter alle uddelinger til SKAT jf. skattekontrollovens § 7. Indberetningen sker på det CVR-nummer, der er oplyst i ansøgningen.

Nordea-fonden vurderer ikke den individuelle skattepligt for modtageren af en uddeling, når vi indberetter uddelingen.

I nogle tilfælde kan en uddeling være skattefri for modtageren. Er du i tvivl, om din eventuelle uddeling er skattepligtig eller ej, så anbefaler vi, at du kontakter SKAT eller egen revisor.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.