Børn og unge ønsker sig forældre, der er gode til at lytte og kan sætte sig i deres sted. Når forældre derimod bekymrer sig for meget eller tager tingene for seriøst, så undlader børn og unge at dele ting med dem. Det viser en ny undersøgelse om børn og unges forhold til deres forældre, som Børns Vilkår har lavet med støtte fra Nordea-fonden.
Børn og unges opråb: Forældre, sæt jer i vores sted
57 pct. blandt elever i 9. klasse svarer, at de er enige eller meget enige i, at der er ting, de ikke fortæller til deres forældre, fordi de tager det for alvorligt. Det samme gør sig gældende for 50 pct. blandt elever i 6. klasse. Det viser undersøgelsen ’Hvad ønsker børn af deres forældre’, som Børns Vilkår har lavet med støtte fra Nordea-fonden.
Undersøgelsen er dels baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 1.568 elever i 6. og 9. klasse, og dels interviews med over 100 børn og unge fra 6. og 9. klasse.
Børn og unge har brug for en voksen, når de er kede af det
Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem børn og unges tilfredshed med deres livskvalitet, og hvor gode deres forældre er at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. Hver tiende er uenige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det, og blandt de børn og unge svarer over halvdelen, at de har en lav livstilfredshed.
Langt de fleste børn og unge i 6. og 9. klasse oplever, at deres forældre er gode at tale med. I undersøgelsen er det otte ud af ti blandt børn og unge, der er enige eller meget enige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør.
Kort og kontant
Projektnavn
Analyse fra Børns Vilkår: Hvad ønsker børn af deres forældre?
Nordea-fonden åbner nu Børnehavepuljen, som giver børnehaver i hele Danmark mulighed for at søge op til 15.000 kr. til at tage på tur i det fri og udforske naturen.
Mange unge kæmper med et negativt selvbillede og er utilfredse med deres krop og udseende. Nu arrangerer Muskelsvindfonden i tæt samarbejde med Børns Vilkår en ungdomsturne med...
6 millioner kr. skal styrke unge fællesskaber i Springcenter Aarhus. Nye målgrupper af unge bliver inviteret indenfor, når centeret bliver vært for nye træningsfællesskaber...
Nyhedsbrev
Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'
Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke.
Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.