Det kræver mod at handle bæredygtigt
Mod er nøglen, hvis vi for alvor vil skabe forandring. Sådan lød et af budskaberne til Nordea-fondens netværksseminar om bæredygtighed, der samlede 60 deltagere fra støttede projekter rundt omkring i landet. Fire eksperter delte viden og erfaringer med deltagerne, som også selv kom på banen med idéer til konkrete handlinger, der kan styrke bæredygtigheden i de igangværende projekter.
Når man taler om bæredygtighed, er det nærmest umuligt ikke at støde på betegnelsen ESG (environmental, social og governance). De tre bogstaver udgør et efterhånden populært ledelsesværktøj for virksomheder og organisationer, der ønsker at sætte en klar retning i forhold til miljø og klima (E), social ansvarlighed (S) og ikke mindst arbejdet med at udvikle og lede en organisation på en forsvarlig måde på alle planer (G).
Men hvad ligger under overfladen, når organisationer, institutioner, kommuner mv. i praksis skal sætte handling bag de flotte målsætninger? Hvordan træffer vi bæredygtige valg i forhold til materialer, energikilder og biodiversitet i vores projekter? Hvordan skaber vi inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til diversitet og mangfoldighed? Og hvordan får vi skabt en god og ansvarlig ledelsespraksis i det daglige?
Åbenhed og inspiration udefra kan gøre en forskel
Seminaret blev skudt i gang af Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, der opfordrede deltagerne til at arbejde med bæredygtighed på flere niveauer. Også de områder, som måske ikke på forhånd er i fokus.
Samtidig gav Lehmann Andersen også eksempler på, hvordan Nordea-fonden i det daglige arbejder med ESG, når det handler om at skabe en god arbejdsplads, hvor bæredygtighed er et vigtigt pejlemærke.
”Vi prøver os frem og ser hele tiden på, hvordan vi kan bevæge os endnu et skridt op ad stigen, men vi forsøger også hele tiden at være åbne for nye idéer og inspiration udefra. I er vigtige for os – fordi vi hele tiden spejler os i jeres projekter og metoder. Når vi deler løsninger og erfaringer med hinanden bliver arbejdet lettere for alle sammen, og så kan vi forhåbentlig være med til at gøre en positiv forskel.”
Kortlæg biodiversitetspotentialet og beregn livscyklus
Herefter blev bolden sendt videre til Line Søndergaard Kristensen, afdelingsleder for bæredygtighed i Ekolab, der var den første af tre eksperter til at byde ind med eksempler og gode råd.
”Når vi ser på udfordringerne i forhold til klima- og miljødagsordenen, står vi med nogle store udfordringer. Det gælder ikke mindst i byggeriet, hvor vi i Danmark i dag udleder ca. 9 kg CO2 pr. bygget kvadratmeter. Hvis vi skal leve op til de politiske målsætninger, skal vi helt ned på 0,4 kg CO2 pr. m2 i 2029, så der står vi med en kæmpe udfordring. Fremover skal vi blive meget bedre til at renovere, genbruge eksisterende materialer og tænke i nye funktioner.”
Line Søndergaard Kristensen pegede også på, at der ligger et stort potentiale i at bruge flere biobaserede byggematerialer og ikke mindst – tidligt i processen – få lavet livscyklusberegninger på konstruktions- og materialevalg, når nye byggeprojekter bliver sat i gang.
Herefter gav Line Søndergaard Kristensen en række konkrete anbefalinger til, hvordan man som projektleder kan være med til at styrke biodiversitet – i både store og små projekter.
De blinde vinkler
Oplægget blev fulgt op af Dorte Nørregaard, direktør for Videnscenter om Handicap, der gav sit bud på, hvordan man kan arbejde med social bæredygtighed og inkluderende fællesskaber.
"Motivation kommer ikke ud af den blå luft. Der er alt for mange, der har en erfaring og selvopfattelse af, at de aldrig får mulighed for at være med. Det gælder mange forskellige grupper i vores samfund.”
Dorte Nørregaard pegede herefter på en række mulige indsatsområder, der bl.a. omfattede adgangsforhold, sprogbarrierer og identifikationsproblematikker. Herefter fik deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og pege på konkrete handlinger, der kan skabe mere inklusion.
Landsforeningen Bifrost, der til daglig arbejder for kreativ udvikling af børn og unge i Danmark, var en af de organisationer, der bød ind med konkrete tiltag, bl.a. konceptet ’åben stol’, som foreningen har sat i søen, så ingen føler sig selv udenfor i deres arrangementer. Det skal altid være en ledig stol, og deltagerne omkring bordet har en forpligtelse til at inkludere den nye deltager – lød det fra projektleder Morten Pedersen.
Herefter samlede Dorte Nørregaard op og kom med en opfordring til alle deltagere:
God ledelse kræver et stort mod
Der var flere gode ESG-anbefalinger at hente hos Merete Røll Lærke, afgående direktør for DGI Storstrømmen og fvh. vicedirektør hos Ungdommens Røde Kors, der talte om værdibaseret ledelse, men også kom med konkrete bud på, hvordan man kan gøre ledelsesopgaven til et fælles ansvar.
Merete Røll Lærke understregede, at god ledelse også handler om at skabe tillid til hinanden.
”Du kan ikke lave værdibaseret ledelse, hvis ikke du inddrager din medarbejderne. Det er en forudsætning. Vi har alle et ansvar for at skabe god ledelse i vores organisation. Det kræver mod fra os alle sammen. Ikke kun ledelsen. Mod er nøglen, hvis vi virkelig skal gøre noget anderledes.”
Oplægget blev fulgt op af flere gode eksempler og input fra deltagerne i seminaret – bl.a. Dea Forchhammer, direktør for Ungdomsøen, der delte erfaringer med at give unge brugere bedre mulighed for at involvere sig og søge medbestemmelse, bl.a. i organisationens bestyrelsesarbejde:
”Mit råd lyder - spørg målgruppen, hvad de vil inddrages i. Der kan være masser jura, lovgivning og andre typer af benspænd, der kan gøre det besværligt at inddrage de unge. Men hvis de gerne vil have en plads i maskinrummet, skal vi selvfølgelig arbejde for det. Nu er de unge bl.a. med til jobsamtaler og har to ordinære poster i bestyrelsen. Det er med til at skabe et stort engagement.”
Det civile engagement er en vigtig drivkraft
Efter pausen fik fhv. miljøminister Kirsten Brosbøl ordet. Brobøl står bag handletanken 2030beyond, der bl.a. arbejder med at give parlamentarikere og civilsamfund – særligt unge – handlekompentence i bæredygtighed med afsæt i verdensmålene.
Samtidig pegede Brosbøl også på det civile engagement som en vigtig drivkraft for at skabe forandringer.
“Ofte er det vores civilsamfund og ikke den politiske arena, der driver udviklingen og skaber forandring. Et velkendt citat fra Barack Obama lyder ”Politics is the tail not the dog” – og det så vi f.eks. i forbindelse med klimavalget i 2019, hvor unge lægger pres på de folkevalgte for klimahandling. Der er stadig brug for brug for, at civilsamfundet ikke vender politikerne ryggen, så får vi en tillidskløft, som gør det svært for os at skabe forandring.”
Inspiration omsat til konkrete handlinger
Efter Brosbøls oplæg blev sidste del af dagens program skudt i gang - en workshop, hvor deltagerne arbejdede sammen i tre større grupper med fokus på de forskellige dimensioner i ESG.
Opgaven her gik på at udarbejde en plan for bæredygtige mål og handlinger med afsæt i igangværende projekter hos deltagerne. Ambitionen var at formulere konkrete ESG-tiltag og afdække nye indsatsområder. Det medførte en række spændende diskussioner, som blev fulgt op med en fælles opsamling til slut, hvor de tre grupper hver især bød ind med refleksioner og pointer.
Klima og miljø (E):
- Stil altid kritiske spørgsmål, når der skal igangsættes nye byggerier.
Kan vi bruge det eksisterende eller renovere i stedet? - Godt med store ambitioner, når det handler om bæredygtighed, men vi kan komme langt med sund fornuft – ikke alt behøver at blive certificeret
- Få faglige input udefra fra eksperter og fagfolk. Ikke mindst, når I tilrettelægger udbudsprocesser.
Social ansvarlighed (S)
- Vær opmærksomhed på egne blinde vinkler og forforståelser – og inddrag jeres brugere!
- Ikke alle får samme oplevelse, men alle får en oplevelse.
- Husk at give plads til nye stemmer hele tiden.
- Vær inkluderende, når I kommunikerer (billedvalg, tekst, mv.), så I omfavner diversitet og mangfoldighed i målgruppen.
Ledelsesmæssige forhold (G):
- Værdibaseret ledelse er svært, men også enormt motiverende.
- Vær åbne og modige.
- Inddragelse kræver samtaler, tid og facilitering. Tør at stil spørgsmål og accepter svarene.
- Husk opfølgning og feedback efter inddragelse.
- Ledelse er et fælles ansvar.
I den kommende tid fortsætter bæredygtighedsarbejdet hos deltagerne, der løbende kan få sparring fra Nordea-fonden, men også fortsat kan bruge hinanden til at dele og udveksle idéer – på tværs af organisationer.