Danske børn er alt for søde: Nyt projekt skal hjælpe familier med at skære ned på slikket
Danske børn får i gennemsnit fire gange mere slik og søde sager, end Fødevarestyrelsen anbefaler. Et pilotprojekt i Hvidovre har hjulpet børnefamilier til at skære ned. Nu vil Fødevarestyrelsen med støtte fra Nordea-fonden udbrede projektet ’Er du for sød?’ til flere kommuner.
13,8 mio. kr. til udbredelse af ’Er du for sød?’
Myslibar i madpakken, saftevand til aftensmaden og slikskåle med top på om fredagen.
Danske børn får i gennemsnit fire gange flere søde sager, end Fødevarestyrelsen anbefaler, og Danmark er det land i verden, hvor vi køber mest slik. Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at vores køb af slik og søde sager omregnet til kalorier svarer til, at hver dansker får ca. 20 pct. af det daglige energiindtag dækket af søde sager - mod de anbefalede maks. 5 pct.
Det vil Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet med støtte fra Nordea-fonden nu gøre noget ved. Fonden har netop bevilliget 13,8 mio. kr. til udbredelse af pilotprojektet 'Er du for sød?', som har hjulpet knap 100 børnefamilier i Hvidovre med at skære ned på det søde. Børnene spiste i gennemsnit 13 pct. mindre af de søde sager og søde drikke ugentligt efter projektet.
Op til 15 kommuner får mulighed for at deltage i projektet, hvor bl.a. kommunale sundhedsplejersker og tandlæger klædes på til at skabe bevidsthed om familiernes vaner og give dem redskaber til, hvordan man kan skrue ned for det søde i dagligdagen, fortæller enhedschef i Fødevarestyrelsen Anne Pøhl Enevoldsen.
"Det søde er ikke forbudt. Problemet er, at det fylder så stor en del af børnenes kost, at det tager pladsen fra den sunde mad – og får man søde vaner, hænger de ofte ved. Derfor handler det om som forældre at starte med de lavthængende frugter. Kan man erstatte eftermiddagskiksen og mælkesnitten i madpakken med skåret frugt, bær eller knækbrød? Kan halvdelen af fredagsslikket skæres fra, uden, at det går ud over hyggen? Og kan vi servere lidt mindre safte- og sodavand? Vi behøver ikke undvære det søde, men skære ned dér, hvor det er nemmest," siger hun.
I Nordea-fonden glæder uddelingschef Christine Paludan-Müller sig til at følge projektet:
Et nationalt problem
Danskernes sukkerindtag hænger i høj grad sammen med vores forståelse af hygge, som ofte ledsages af noget sødt. Og det er ikke kun i hjemmet, børnene får tilbudt søde sager. Det er også i skolen, institutionen, til fritidsaktiviteter og hos bedsteforældrene, fortæller Anne Pøhl Enevoldsen:
Flere kommuner har allerede vist interesse for at deltage i projektet ’Er du for sød?’, som løber frem mod 2027 og er målrettet børnefamilier med børn i 0.-3.-klasse.
Kort og kontant
Fødevarestyrelsen
2023-2027
13,8 mio. kr.
Få mere at vide
Fødevarestyrelsen
7227 6650