Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, støttet af Nordea-fonden og Ole Kirk’s Fond.
"Jeg er ikke god nok"
Børn og unge fortæller om snævre rammer for at få en plads i vennegruppen, og de vender ansvaret indad, hvis de står uden for. Børns Vilkår efterlyser national handleplan for at bekæmpe børn og unges psykiske mistrivsel.
Det siger Selma fra 8. klasse i en ny undersøgelse, Børns Vilkår har lavet med støtte fra Nordea-fonden. I interviews med mere end 100 børn og unge fra 5. og 8. klasse, bliver der fortalt om, at man skal være udadvendt, sjov og højlydt for at blive accepteret i vennegruppen. Og hvis de ikke føler, at de passer ind, oplever ensomhed eller mobning, skyder de skylden på sig selv.
Undersøgelsen bygger desuden på to spørgeskemaundersøgelser finansieret af Ole Kirk’s Fond, med 5.748 besvarelser fra elever i 4., 5., 7. og 8. klasse. Kun hver anden pige i 8. klasse svarer, at hun ’meget ofte’ eller ’altid’ er glad for den, hun er. Og næsten hver tredje oplever lav livstilfredshed.
Piger skal være pæne, mens drenge skal være macho
I undersøgelsen fortæller børnene også om kønnede forventninger. Drenge skal være seje, machoagtige og må ikke vise følelser, mens piger skal have den perfekte krop, det rigtige tøj og vise følelser. Børnene peger selv på, at det er et ”dumt” levn fra fortiden.
Se eller gense webinaret fra 2. september 2022, hvor Børns Vilkår stiller skarpt på undersøgelsen:
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Kort og kontant
Projektnavn
Analyse af Børns Vilkår: Børn og unge kæmper for at passe ind
Nordea-fonden åbner nu Børnehavepuljen, som giver børnehaver i hele Danmark mulighed for at søge op til 15.000 kr. til at tage på tur i det fri og udforske naturen.
Mange unge kæmper med et negativt selvbillede og er utilfredse med deres krop og udseende. Nu arrangerer Muskelsvindfonden i tæt samarbejde med Børns Vilkår en ungdomsturne med...
6 millioner kr. skal styrke unge fællesskaber i Springcenter Aarhus. Nye målgrupper af unge bliver inviteret indenfor, når centeret bliver vært for nye træningsfællesskaber...
Nyhedsbrev
Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'
Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke.
Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.