Med projekt Vores Klub vil SvømDanmark i samarbejde med udvalgte svømmeklubber over tre år undersøge klublivet og igangsætte nye initiativer for at styrke det.
SvømDanmark vil styrke klublivet for de mindste svømmere
94 procent af alle danskere mener, at det er vigtigt at kunne svømme (YouGov, 2017). Derfor går næsten alle børn til svømning på et tidspunkt i deres liv. Det ses også af SvømDanmarks medlemstal, hvor 140.000 børn under 13 år hvert år dyrker vandaktiviteter i en svømmeklub.
Desværre har SvømDanmark en stor udfordring: Når de spørger deres børnemedlemmer ude i svømmeklubberne, siger de, at de ønsker sig mere klubliv. Helt konkret svarer de, at de ikke føler sig som en del af klubben, og at det sociale miljø i klubben burde være bedre.
En model for det gode klubliv
Siden 2019 har SvømDanmarks medlemsklubber haft mulighed for at holde øje med medlemstilfredsheden i deres klubber vha. tilfredshedsundersøgelser. Særligt deres svømmeskolemedlemmer (børn under 13 år) peger på følgende to udfordringer i deres svømmeklub: 1. Klublivet bør være stærkere, og 2. Det er svært at starte i klubben som nyt medlem.
Projekt Vores Klub har derfor to fokusområder: Det første er at forbedre klublivet, mens det andet er at gøre det lettere og rarere at starte som nyt medlem i en svømmeklub. Ved at igangsætte initiativer i 30 svømmeklubber på tværs af landet, vil SvømDanmark forsøge at forbedre det lokale foreningsfællesskab.
Med støtte fra Nordea-fonden går DGI, Københavns Kommune og en række foreninger og skoler nu sammen om at styrke de lokale fællesskaber og mulighederne for at dyrke idræt i tre...
Et state of the art udeområde skal gøre det muligt for alle at have og deltage i et aktivt liv - fysiske udfordringer eller ej. Det er planen på Egmont Højskolen, der med 14 mio...
Nyhedsbrev
Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'
Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke.
Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.