Åbent hus om gode liv

Det er ude blandt ildsjælene, hvor man får sved på panden og vind i håret, at Nordea-fondens årlige 550 millioner kroner skal løfte det gode liv. Og det er allerhelst fra ildsjælene selv, at idéerne skal komme.

Vi prøver ikke at sætte dagsordener. Vi er en efterspørgselsdrevet fond, og derfor er dette en super god lejlighed til at høre, hvad der sker rundt omkring," 

sagde Nordea-fondens bestyrelsesformand Peter Schütze og betonede i samme åndedrag, at Nordea-fondens ambition er "at pløje pengene tilbage, hvor de kommer fra".

Fonden havde i går onsdag inviteret i alt 130 aktører fra toplaget af kommuner og frivillige organisationer for at fortælle om fondens nye uddelingsstrategi for de kommende tre år. Men i lige så høj grad for at lytte til deltagernes erfaringer med Nordea-fonden. For som direktør Henrik Lehmann-Andersen udtrykte det:

"Vores ører er større end vores munde".

Dagen bestod af oplæg og workshops, og kultur- og fritidschef i Brønderslev kommune, Rasmus Krogh, opsummerede fint deltagernes forventninger:

Jeg kommer med nysgerrighed efter at lære strategien godt at kende, og så håber jeg at få inspiration med hjem til nogle konkrete projektidéer".

Viste eksempel på støttet projekt

Uddelingsstrategien er fortsat forankret inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur, men med hver deres fokusområde, som fondens uddelingsansvarlige foldede ud med konkrete eksempler.

Så projektkonsulent Anna Marie Krarup stillede sig op på en ølkasse, da hun redegjorde for 'Lyst til at deltage' eksemplificeret ved det landsdækkende projekt med 20 partnere 'Demokratifitness', som skal styrke den kulturelle og demokratiske dannelse blandt unge og evnen til at være uenig, empatisk og aktivt lyttende.

"Demokrati er noget vi skal øve os på og ikke noget, vi kan tage for givet, som vi ser i Østeuropa netop nu," sagde hun og pegede på, at danske unge har godt styr demokratiets teori om magtens tredeling, men det halter med deres egen aktive deltagelse i form af eksempelvis manglende valgdeltagelse og medlemskab af politiske foreninger.

Hør mere på webinarer

I marts inviterer vi alle interesserede til gratis webinarer, der folder hvert fokusområde ud. Hør mere om fokusområdet, støttemuligheder og ansøgningsproces - og få svar på dine spørgsmål. Tilmeld dig det eller de webinarer, der har din interesse:

• Lyst til at deltage (tirsdag 29. marts kl. 11-12)
• Liv i det lokale (tirsdag 29. marts kl. 16-17)
• Ud i det fri (torsdag 31. marts kl. 10-11)
• Børn og unge godt på vej (torsdag 31. marts kl. 14-15)

Erfaringsudveksling efterspurgt

I det hele taget fyldte børn og unge en del i samtalerne. Et af fokusområderne er Børn og unge godt på vej, som dækker hele vejen fra sut til smartphone, som uddelingschef Christine Paludan-Müller udtrykte det, og nævnte ’Far for livet’s legestuer til fædre og deres børn som et eksempel.

Reload me, som sætter fokus på unges søvnvaner og forbrug af digitale medier er andet eksempel og Streetdome, der siden 2014 har været et mødested for gadeidrætten i Haderslev er et tredje eksempel på, hvad fonden gerne vil støtte.

"Fra Streetdome ved vi, at det er supervigtigt, at der er en voksen til stede, som kan slå en krog i dem, der er på vej ud eller de lidt mere sårbare".

Netop udveksling af erfaringer fra projekterne blev efterlyst fra flere sider og spørgsmålet om, hvordan det kan lykkes at få de unge ind i fællesskaberne, gik igen.

Ønske om nem støttemulighed

Men en ung med en god idé kan have brug for hurtig handling og økonomisk støtte, påpegede Louise Steenholdt Larsen, nytiltrådt leder af Demokrati Garage og ville vide om de unge så bare kunne søge og få et hurtigt svar.

Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller anerkendte behovet, men understregede i sit svar samtidig, at Nordea-fonden ikke uddeler støtte til enkeltpersoner. Man er nødt til at have en forening eller en organisation i ryggen.

Spørgsmålet om let adgang til at søge støtte blev bragt op flere gange i løbet af dagen. Borgmester Jan Riber Jakobsen fra Aabenraa Kommune hæftede sig ved, at dokumentaionskrav fra bankerne, gdpr-regler og lignende administrative krav tærer på kræfterne ude i foreningerne.

"Vi kan mærke at foreningerne er pressede, særligt efter coronapandemien," sagde han og lod forstå, at det også kan være en belastning for foreningers frivillige at søge projektmidler.

I en anden kommune havde man hyret en ekstern fundraiser for at bistå foreningerne med at søge projektstøtte.

"Men det blev for professionaliseret, og der var ingen hjerteblod, så det stoppede vi igen."

Ambition at støtte 2.000 projekter

At fonden allerede er opmærksom på problematikken fremgår af principperne for den nye uddelingsstrategi, hvor det fremgår, at fondens midler skal bruges så tæt på befolkningen som muligt og at ansøgere skal opleve, at fonden er til gavn og tilgængelig for alle.

Fokusområdet Liv i det lokale er et eksempel, hvordan mindre foreninger kan opnå støtte.

I året, der gik, har 1329 projekter fået støtte på typisk 10-40.000 kroner.

"Og vi satser på at komme op på at støtte 2.000 projekter i år," sagde sekretariatschef Henning Dam Heebøll og nævnte højskolesangbøger, havfællesskaber, Sorø maraton-koncerter og dragonsport fægtning som vidt forskellige eksempler på støtte.

Og medfinansiering er virkelig godt, understregede han.

"Det er en måde at vise på, at det er noget man virkelig gerne vil og at der er mange hænder, der bærer."

Og puljen er nem at søge, og dermed et godt bud på den smidige tilgang, som blev rejst i forhold til ansøgninger fra unge. Der går nogle gange en, men højest to måneder inden ansøgerne får svar.

Bæredygtighed nyt og svært at konkretisere

Krav til bæredygtighed er et nyt element i uddelingsstrategien, og som fondsdirektør Henrik Lehmann-Andersen udtrykte det, så er det ikke nemt at gøre konkret. Alligevel kom der flere eksempler på, hvordan deltagerne havde oplevet bæredygtighed indtænkt ved at genanvende materiale ved ombygning og indsamle plast ved stranden til genanvendelse.

Bæredygtighed var et tre temaer deltagerne behandlede i korte workshops. De to øvrige handlede om at gøre give input til borgerdrevne projekter og til at adressere aktuelle samfundsdagsordener blandt andet gennem en bred tematisk pulje til afløsning for tidligere puljer som Kysten er klar og Her bor vi.

I garderoben står borgmester Jan Riber Jakobsen og er ved at tage sin jakke på.

”Det har været meget inspirerende og motiverende. Nu skal vi hjem til Aabenraa og formidle de gode budskaber videre ud i kommunen og foreningerne,”