8 lokale unge vil gøre Remisen i Skjern til et kulturelt samlingssted

Den frivillige forening bag Remisen Skjern modtager støtte fra Nordea-fonden. Støtten skal bruges på Remisens udearealer og på et fortsat stort ungefokus.

Folkehus i nedlagt DSB-bygning

I 2014 var fremtiden usikker for den gamle DSB-remise i Skjern på Ahornvej 75. Bygningen var nedriviningsmoden, og BaneDanmark havde rekvireret store maskiner til at omdanne den historiske toggarage til byggestøv. Det lokale entreprenørselskab Hansen & Larsen modsatte sig nedrivningen, og efter en budrunde fik de købt bygningen fri af BaneDanmark. Der manglede dog stadig den rette idé til udnyttelsen af Remisen, men her kom en ung frivillig arbejdsgruppe på banen.

I 2019 stiftede de foreningen Remisen Skjern, og siden da har 8 lokale unge arbejdet på at gøre Remisen til et kulturelt samlingssted med koncerter, stand-up og festivaler. Bakket op af Realdanias fond Underværker, VILLUM FONDEN og Ringkøbing-Skjern Kommune blev bygningen i første omgang reddet fra nedrivning og gjort publikumsvenlig.

I starten af 2022 blev det fejret med en stor koncert. Bandet Folkeklubben gæstede Remisen og den udsolgte sal med 700 publikummer fik en fantastisk aften.

Nyt grønt byrum til glæde for byen borgere 

Nu er arbejdsgruppen og Remisen klar til næste skridt, og med støtte fra Nordea-fonden kan udviklingen af Remisens rammer gå i gang. Støtten på 4,7 mio. kr. er delt i to puljer. 4 mio. kr. skal løfte Remisens ydre rammer og gøre området omkring Remisen til et grønt og spændende byrum til glæde for alle byens borgere.

Fakta
  • Opført i 1917
  • Oprindeligt med 5 spor
  • 710m2 stort remiseareal
  • 4.599m2 grundareal
  • Tegnet af Tegnestuen Stedse
  • Samlet støtte på 11 mio. kr.
  • Plads til 700 publikummer
  • Scene på 72m2

I dag er Remisen ikke tilgængelig fra østsiden. Det bliver den nu, hvor der etableres direkte forbindelse til Remisen fra Poppelalle. Det gamle hus på Poppelalle 4 er blevet opkøbt, og det vil blive væltet for at give en ny adgangsvej til Remisens område. Forventningen og forhåbningen er, at projektet står færdigt i efteråret 2023.

De resterende kr. 765.000 er doneret som aktivitetsstøtte fordelt over de næste 2 år. Det vil give arbejdsgruppen bag Remisen større frihed til at satse på den lidt sværere unge målgruppe. Planen er at hæve aktivitetsniveauet på Remisen og skabe større samarbejde med skoler, ungdomsuddannelser og lokale ungdomsforeninger.


Kort og kontant

Projektnavn
Remisen Skjern
Projektejer

Foreningen Remisen Skjern

Projektperiode

2022-2024

Støttet med

4,7 mio. kr.

Få mere at vide

Thomas Vilhelmsen
Formand for foreningen Remisen Skjern

Foreningen Remisen Skjern

51855084

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.