Grønland i Bevægelse
Projektet skal kortlægge grønlændernes motionsvaner, motivation for motion og hverdagslivets betydning for at dyrke motion.
Projektet skal - ligesom projektet i Danmark 'Danmark i bevægelse' - danne et fælles udgangspunkt for en drøftelse af hvordan fysisk aktivitet fremmes i befolkningen i Grønland.
Vi er stolte af at støtte projektet 'Grønland i Bevægelse' som er med til at informere, inspirere og mobilisere borgerne med henblik på at skabe lokal indsigt, debat og handling, der kan medvirke til at fremme visionen om ’Verdens Mest Fysisk Aktive Land i 2030’.
Grønland i Bevægelse
Er du mest til fjernsynshygge eller fjeldture? Hver 6. voksne borger i landet bliver nu spurgt om, hvordan og hvornår de bevæger sig, og hvorfor. Det sker i den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner, iværksat af Grønlands Idrætsforbund.
Hver dag er vi fysisk aktive på en række forskellige måder. Nogle har et fysisk anstrengende arbejde, mange er aktive i hjemmet med rengøring, madlavning og andre praktiske gøremål og mange er i forskellige bevægelsesaktiviteter i fritiden, lige fra gåture til fitness eller fodbold.
Men hvad er det, der driver os og får os op af sofaen – At blive sundere? At være sammen med andre? At skabe gode præstationer?
Grønland i Bevægelse er et vigtigt led ift. arbejdet for at få flere til at bevæge sig – i tråd med Grønlands Idrætsforbunds vision om at blive ’Verdens Mest Fysisk Aktive Land i 2030’. Projektet er støttet af Nordea-fonden og udføres i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet (SDU).
Projektets målsætninger
Det er intentionen med projektet at få detaljeret viden om:
- De voksnes borgeres fysiske bevægelsesvaner.
- Hvad der motiverer borgerne til at være fysisk aktive i forskellige bevægelsesformer.
- Hvilken betydning mulighederne for at være fysisk aktiv har for borgernes bevægelsesvaner
- Hvordan bevægelsesvaner og motiver for at være fysisk aktiv varierer mellem lokalområder.
- Hvordan aktivitetsniveau og bevægelsesvaner afhænger af bl.a. køn, alder og social baggrund og kultur.
- Hvordan borgernes bevægelsesvaner i Grønland ser ud i sammenligning med Danmark.
Bygger på lokale fortællinger
Forud for undersøgelsen har Grønlands Idrætsforbund lavet en række interviews med personer forskellige steder i landet.
Kontakt
Kort og kontant
Grønlands Idrætsforbund
640.000 kr.
Få mere at vide
Grønlands Idrætsforbund
+299 348160