Legater til studieophold
Nordea-fonden uddeler årligt op til 10 mio. kr. i legater til kandidat- og professionsbachelorstuderende, der vil på studieophold i udlandet. Der er løbende ansøgningsfrister, og der gives svar fire gange årligt.
Hvem kan søge?
Nordea-fondens legater uddeles til kandidat- og professionsbachelorstuderende, der tager en hel eller del af deres uddannelse i udlandet. Studerende på en universitetsbachelor har altså først mulighed for at ansøge, når de starter på kandidatuddannelsen.
Husk at læse vores kriterier for at komme i betragtning til et legat, før du søger. Du kan sagtens søge uden at have al dokumentation klar.
Løbende ansøgningsfrister
Nordea-fonden behandler ansøgninger løbende, og i skemaet nedenfor kan du se, hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. Alle ansøgere modtager svar pr. mail.
Ansøg senest | Få svar på din ansøgning i |
---|---|
31. januar | Ultimo marts |
30. april | Medio juli |
31. august | Medio oktober |
31. oktober | Medio december |
Du kan ansøge eller uploade manglende dokumentation til din ansøgning via linket herunder.
Vurdering af ansøgninger
Vi laver en samlet vurdering af hver enkelt ansøgning. Vi kigger på ansøgers faglige formål og personlige motivation for studieopholdet samt på budget og karakterudskrift.
Vi lægger stor vægt på, at den studerendes motivation er velovervejet og rummer både en faglig og personlig dimension.
CV og anbefalinger vil ikke blive taget med i vurderingen af din ansøgning. Vi vurderer udelukkende din ansøgning ud fra det indtastede budget samt de udfyldte skemaer i ansøgningsportalen.
Et internationalt perspektiv
Legatet skal understøtte, at den studerende kan rejse ud i verden og tage en del af sin uddannelse med henblik på at:
- Tilegne sig faglige kvalifikationer, der ikke kan fås på uddannelsesinstitutionen i Danmark, Grønland og Færøerne.
- Få globalt udsyn og lære at begå sig internationalt og arbejde sammen med mennesker med en anden baggrund.
- Få gode og spændende oplevelser og erfaringer med sig i livet.
Applications in Danish
All students enrolled at a Danish, Greenlandic or Faroese master degree or professional bachelor’s degree can apply for a grant if they are able to write the application in Danish and have a Danish Social Security Number (CPR-number). We also require that you have a NemKonto, which is connected to a Danish bank account.