Projekter vi støtter

Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.

Han Herred Havbåde

Et nyt kystkulturcenter på Slettestrand ved Jammerbugten vil sikre, at en tusind år gammel fiskerikultur bevares og videreføres. Centret Han Herred Havbåde kan blive af væsentlig kulturhistorisk betydning både regionalt og på landsplan, og vil også fungere som platform for en lang række natur- og friluftsoplevelser.

Se flere projekter om:

Kultur

Bådbygger i gang med en klinkebåd. Foto: Han Herred Havbåde.

Foreningen bag

Foreningen Han Herred Havbåde er den lokale drivkraft bag centret. Det er en almennyttig forening stiftet i 2007 med det formål at skabe et åndehul for en levende dansk kystkultur i Danmark baseret på egnens frivillige, aktive kystfiskerlaug og dens traditionelle bådebyggerhåndværk.

Til projektet har foreningen også fået støtte fra bl.a. A.P. Møller og Hustru Fru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Realdania, Vækstforum Nordjylland og Jammerbugt Kommune.

Vikingerne sejlede i klinkbyggede skibe

Den klinkbyggede båd er et helt centralt kulturelement inden for den nordiske søfartshistorie. Siden vikingetiden har den nordiske, klinkbyggede båd fejret triumfer som et unikt og enestående sødygtigt fartøj.

Netop vikingernes klinkbyggede skibe opfattes i dag som baggrunden for, at vikingerne kunne rejse i det meste af Europa og helt til Amerika for tusind år siden.

Kystkultur og friluftsliv til glæde for alle

Det aktive bådebyggeri i det nybyggede bådeværft er udgangspunktet for Kystkulturcenteret og de mange, kommende havbådesejladser, som skal finde sted i Jammerbugten og nærliggende farvande.

Her kan man opleve Danmarks sidste havbådebygger udøve sit håndværk. Her sker oplæring af lærlinge, der kan vedligeholde og reparere de lokale kystfiskeres både, og her bygges nye havbåde, som kan sejle ud med turister, skoleklasser på tur og med alle med interesse for skibe, håndværk og maritim kultur.

Viden såvel som skibsflåde er stillet til rådighed for egnens unge og for besøgende. Det betyder, at mange nu har mulighed for at opleve sejlads, fiskeri, dykning, navigation, søsætning og meget andet på et hav og en kyst, hvis storslåede natur og levende kultur giver mulighed for en stærk oplevelse af den kulturhistoriske erfaring, der ligger i dansk søfart og fiskeri.

Projekter fra formidling til uddannelse af lærlinge

Kystkulturcentret er omdrejningspunkt for en vifte af projekter rettet mod flere målgrupper:

  • Historie- og kulturformidling i form af fx udstillinger, kurser, aktiviteter, skrifter og Skoletjeneste.
  • Et åbent bådebyggeri i Slettestrand, hvor de gamle havbåde skal bygges op, så de kan komme på havet igen og lægge dæk til fritids- og lystfiskeri, tursejlads, dykning, undervisning mv.
  • Restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser
  • Oprettelse af et bådelaug for hver af følgende fire gamle både, som initiativgruppen har reddet fra ophugning med opbakning fra Skibsbevaringsfonden: Elbo, Jammerbugten, Nordvest og Skarreklit.
  • Der er ansat en professionel bådebygger til at bistå bådelavene.
  • Bådebyggeren står for uddannelse af lærlinge i bådebyggerfaget.
  • Servicering af fiskerne i Thorup Strand og andre kystlandingspladser (reparation og nybyggeri af havbåde, som på lang sigt skal gøre Han Herred Havbåde økonomisk selvbærende.)

Projektet kombinerer flere af Nordea-fondens strategiske indsatsområder: Fra formidling af kulturhistorie over friluftsliv til naturoplevelser. Havbådene kommer til at danne platform for en masse forskelligartede og borgernære aktiviteter, hvor de besøgende vil kunne stifte bekendtsab med et spændende maritimt håndværk og historien om de danske kyster, som gennem årene har formet dansk kultur, identitet, økonomi, erhverv og samfundsudvikling generelt.

Søg støtte til dit projekt

  • Fakta

  • Projektnavn: Han Herred Havbåde
  • Projektejer: Foreningen Han Herred Havbåde
  • Tid: 2009-2018
  • Støttet med:9.972.000 kr.
  • Samlet budget: 44.600.000 kr.
  • Website: Foreningen Han Herred Havbåde
  • Kontakt

Udvalgte projekter

  • Bakkenkammen 45

    Kultur

    Bedre Byggeskik

    Huset på Bakkekammen 45 var bolig og arbejdsplads for arkitekten Marius Pedersen (1888-1965), en central skikkelse i arkiktekturbevægelsen Bedre Byggeskik.

  • Dansk Borgcenter laver ny digital formidling

    Kultur

    Digital formidling af borge

    Digital formidling på hundrede danske borge og voldsteder vil vække fortidsminder til liv.