Nordea-fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv; aktiviteter, der er sunde for sjæl eller legeme. Vi har fokus på sundhed, motion, natur og kultur. Desuden støtter vi uddannelse, forskning og innovation - særligt inden for de fire fokusområder. Vi vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Vi støtter både store og små projekter - lokalt, regionalt og nationalt. Alle projekter skal have et klart tilhørsforhold til Danmark.
På den nedlagte banestrækning Næstved - Slagelse - Skælskør er etableret en af landets længste stier og største friluftsanlæg til glæde for områdets naturelskere, cyklister og motionister.
Se flere projekter om:
En introduktion til Fodsporet.
Foto: Sara Lindholt, Naturstyrelsen.
Spejdere har tændt op i Hyllinge, hvor der var godt gang i bålpladserne.
En naturvejleder instruerer i brug af en af Fodsporets sundhedspladser.
En nedlagt nedlagt banestrækning, Næstved - Slagelse – Skælskør, er omdannet til en 48 km natur- og friluftssti kaldet Fodsporet. Det er anlagt, så det i dag giver nye muligheder for oplevelse for mange forskellige brugere f.eks. naturelskere, cyklister og motionister.
Fodsporet ligger som en rekreativ korridor gennem Sydsjælland med et opland på ca. 150.000 indbyggere. Stien giver muligheder for mange former for friluftsliv. Den sammenbinder landsbyer og naturområder og giver pendlere og skolebørn i området en alternativ rute, hvor de kan cykle uden forstyrrelser fra biltrafik.
Langs Fodsporet er der med passende afstande anlagt en lang række faciliteter, som brugerne kan anvende enten som særlige udflugtsmål, eller når de alligevel kommer forbi under vandre-, løbe eller cykelturen. Der er f.eks. skovlegepladser, motionsudstyr, grill- og bålpladser, picnicpladser og shelters.
Fodsporet bliver en regional ”pulsåre” for naturoplevelser, motion og leg i Sydvestsjælland. Der er gode muligheder for den stille fordybelse i det smukke sydsjællandske landskab, og for det mere sportslige friluftsliv i form af løb, cykling, rulleskøjter med varierende distancer. F.eks. giver stien optimale muligheder for maratonløb mellem Næstved og Slagelse.
Projektet er kommet i stand i et samarbejde mellem Miljøministeriet og de to kommuner Næstved og Slagelse med støtte fra Nordea-fonden. Stiarealet er stillet til rådighed af Transportministeriet.
”Fodsporet skaber og sammenbinder store muligheder for naturoplevelse, motion og friluftsliv i det smukke sydsjællandske landskab. Mange vil få glæde af stien, først og fremmest lokale, men også tilrejsende, som kan tage en cykel- eller vandretur i området. Vi håber, at Fodsporet vil give et stort løft til friluftslivet i regionen”, siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden.
Naturstyrelsens film fra indvielsen af Fodsporet 14. oktober 2011.
T: 3333 2717
E: frb@nordeafonden.dk
Flere oplevelsesrige gåture i den friske luft.
Et nyt formidlingsprojekt vil fra efteråret 2011 trække de millioner år gamle historier ud til de besøgende.
Nye vandrestier i natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.
Et net af stier og markveje åbner for enestående og nye natur- og kulturoplevelser ved Vadehavet.